Som mange af jer nok har læst, skal jeg opereres om 3 uger, og jeg frygter det virkelig…. Frygter som sådan ikke smerterne, men de komplikationer der kan opstå. Må ærligt indrømme at jeg ikke ligefrem synes det er sjovt, at skulle opereres nede i halsen. Tænk hvis sårene går op efter operationen? iiiiiih….. Ville sådan ønske at denne operation kunne undgås, det kan den bare ikke.
Jeg kan dog trøste mig selv med at jeg har en sød kæreste, der tager med mig ind og bliver opereret. Og så kan jeg forhåbentlig se frem til lidt forkælelse efter. Tror dog han glæder sig mere til at fryseren skal fyldes op med is end jeg gør. Men så er der i det mindste en der får glæde af det.
Heldigvis er der lidt tid til endnu, og jeg kan i stedet glæde mig til min fødselsdag d.22!
Kys Amalie