Alt du skal huske til cykelferien

Cykelferie er en skøn form for ferie. Man har masser af frihed og man kan helt selv bestemme, hvor man vil tage hen. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Er du ved at planlægge en cykelferie, så er det en god idé at have styr på hvilke ting du skal have med på turen. Det er nemlig ikke en udstyrslet ferietype, men den er dog enormt dejlig alligevel.

Din cykel og cykeldæk skal være i orden

Den absolut vigtigste ting at have styr på, når du skal på cykelferie, er din cykel. Det er en god idé lige at få den forbi en mekaniker, så den kan bliver tjekket og fixet, inden du tager afsted.

Ligeledes skal du også sørge for, at dine cykeldæk er i god stand. Er de helt tynde og slidte, risikerer du, at du meget hurtigt vil komme til at punktere. Undersøg derfor dine cykeldæk og skift dem ud, hvis det er nødvendigt. Dette kan du få gjort hos en cykelhandler eller du kan købe nogle cykeldæk hos www.cykelshoppen.dk, som du selv kan sætte på derhjemme.

Grej til at lappe

Når du har fået styr på din cykel og dine cykeldæk, så skal du også sørge for, at du har noget lappegrej, som du kan tage med.

Når man tager på cykelferie, så kommer man til at cykle en del. Når man cykler en del, kan man risikere at punktere. Dette skal dog nødigt bliver enden på din ferie. Derfor skal du have noget lappegrej, så du hurtigt kan fixe dit cykeldæk, hvis uheldet nu skulle være ude.

Hvilken rute skal du køre?

Det er også en rigtig god idé at havde styr på den rute, som du skal køre. Den behøves ikke planlægges ned til mindste detalje, hvis du gerne vil have mulighed for at være spontan undervejs.

Det kan dog godt betale sig at have nogle fast holdepunkter på turen, så du ved, hvor du skal køre hen. Det kan også være, at du vil booke en overnatning eller to på et hotel, for at få en god nats søvn i en behagelig seng.

Der skal være styr på udstyret

En cykelferie kan hurtigt blive en ferie, der kræver en del udstyr. Først og fremmest skal du finde ud af, hvor du skal sove, imens du er afsted. Skal det være på hotel, hostel, på campingpladser i en hytte, i shelters eller i telt? Hvordan du skal sove vil være afgørende for den mængde udstyr, du skal medbringe.

Skal du campere i en eller anden form, skal du have sovepose og liggeunderlag med. Det kan også være, at du skal sove i telt, hvilket du derfor skal have plads til at have med.

En anden ting er madlavning. Har du planer om udelukkende at købe mad eller skal du medbringe et lille gasblus, så du selv kan lave din aftensmad?

Alt afhængigt af hvor meget udstyr du skal have med, kan du overveje, om du har behov for en lille cykeltrailer.